Iagttageren af nuet.

Iagttageren af nuet

Iagttageren af nuet

Iagttageren af nuet

Ved mindfulness meditation har vi fokus på åndedræt, krop og lyde og er iagttager til de tanker og følelser, der måtte dukke op under meditationen. Vi bliver bevidste om, at vi KAN iagttage os selv. Vi kan se det, der dukker op i vores hoved, som om det er en film med vores indre billeder. Vi er blot opmærksomme på, hvad der sker inde i os selv på en accepterende måde uden at dømme.

”Iagttageren”, ”bevidst nærvær”, ”nuet”, ”værens-tilstanden” er forskellige begreber, der dækker mere eller mindre over samme tilstand. Den meditative tilstand skal erfares, for at vi kan erkende den. Begreberne hjælper med at anskueliggøre tilstanden med forskellige indgangsvinkler.

En spontan oplevelse af  “Det bevidste nærvær”

Jeg har nu mediteret over 20 år i perioder mere koncentreret end andre. Det har hjulpet mig rigtig meget. I krise situationer har jeg haft meditationen, som en redningsplanke. I dag har jeg en daglig praksis og kan slet ikke undvære mindfulness. Men før jeg overhovedet havde lært at meditere, havde jeg en speciel oplevelse. I en livssituation hvor jeg var meget ked af det, havde jeg en oplevelse af, at der pludselig var en anden del af mig, en stemme indeni mig som sagde, ”Jeg kan godt forstå, at du er rigtig ked af det lige nu, det er helt i orden, det er helt ok”. Det var en omsorgsfuld, accepterende og ikke dømmende stemme, som ikke prøvede at ændre noget, men blot var der. Og selvom min livssituation ikke forandrede sig af den grund, faldt jeg til ro og følte mig på en eller anden måde ikke var så ene. Senere fandt jeg ud af at ”Det bevidste nærvær” eller ”Iagttageren” (den del af os som er i stand til observere vores tanker, følelse og krop) var blevet aktiveret i mig på grund af min intense tilstand. Når vi mediterer bliver ”Det bevidste nærvær” en tilstand der fylder mere og mere.

 

facebookgoogle_pluslinkedin